30.11.2009

En bog til os alle sammen

Læs historien om barnet Maja og hendes families kamp mod kræften.

I det følgende kan du høre om bogen ”Gider ikk”, der handler om Maja og hendes families kamp mod en aggressiv kræftsygdom. Majas far, Niels Jørgen er forfatter og Majas mor, Majken er kollega i Brunata. Vi bringer omtalen af bogen, da Niels Jørgen og Majken ønsker at så mange som muligt får kendskab til bogen. Udgivelsen er støttet af Brunata og Rosendahls, og alle indtægter fra salget går ubeskåret til Foreningen Cancerramte Børn & Børnecancerfonden.

Bogen om Maja – ”Gider ikk”

Utallige timer med dagbogsskrivning på en børneonkologisk afdeling er blevet forvandlet til en bog, som nu kan give et spændende og rørende indblik i en families værste mareridt: At være tæt på at miste et barn til kræften.

Maja fik i september 2008 konstateret kræft. En stor, aggressiv svulst, meget små chancer for at overleve, og et behandlingsforløb, som absolut ikke var for sarte sjæle - eller børn

Dette er den gribende historie om Majas kamp mod en meget alvorlig kræftsygdom og om, hvordan familien fik revet gulvtæppet væk under sig, håndterede angsten, og fik sat hele livet på standby - og kom ud på den anden side.

187 dage på sygehuse på et år, og et barn der først blev reddet i sidste øjeblik ved en ”alt – eller intet” operation, hvor kirurgerne gjorde det ”umulige” og fjernede en svulst på 1 kilo

Læs den spændende og livsbekræftende historie og få et enestående indblik i en hverdag, der bliver vendt fuldstændig på hovedet, når livet for alvor bliver sat på spil. Og oplev en familie, der kom styrket ud på den anden side

Familien kom i nærkontakt med kommune og sygehusvæsen, og oplevede, at systemet faktisk virkede, da de desperat havde brug for det.

Bogen koster 129,- og kan købes på www.cancerbarn.dk

Produktionen af bogen er fuldt sponsoreret af far og mors arbejdspladser, Brunata AS i Herlev og Rosendahls AS i Esbjerg, og er dedikeret til de mange venner og familier, der har været uvurderlige i deres støtte undervejs

Køb bogen, læs den spændende historie, og støt et godt formål. Alle indtægter fra bogen går ubeskåret til Foreningen Cancerramte Børn & Børnecancerfonden.

Læs også artiklen "En bog til os alle sammen" i Ugeavisen Esbjerg

 
 
 
Overlay

Brunata.dk samler statistik ved hjælp af cookies. Vi kan dog ikke se, hvem du er, hvad du hedder, eller hvor du bor. Du kan sige 'nej tak til cookies' ved at klikke her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Klik her for at acceptere brugen af cookies, Læs mere om cookies her.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at acceptere brugen af cookies,
Læs mere om cookies her.