01.11.2011

Brunata har fået ny direktør

Michael Staal er tiltrådt stillingen som ny direktør for den danske måle- og cleantech-virksomhed Brunata a/s og Brunata International a/s. Med sin mangeårige erfaring viderefører han virksomhedens internationale udsyn.

52-årige Michael Staal har sat sig i spidsen for en af landets førende virksomheder inden for måling og forbrugsregnskaber Brunata a/s og Brunata International a/s. Dermed har han overtaget ledelsen af en dansk virksomhed med et stigende internationalt udsyn. I de senere år har Brunata fokuseret på at nå markeder uden for landets grænser, åbnet flere internationale afdelinger, implementeret strategien Brunata Attack 2016 og udviklet produkter og services, så de passer til de nye markeder. Og netop den udvikling er den kommende direktør med sin mangeårige internationale erfaring klar til at videreføre.

Samtidig har virksomhedens ejere valgt at styrke bestyrelsen for Brunata International med to nye medlemmer – advokat Zygmunt Auster og den administrerende direktør i Brunata Bulgarien, Nickolai Zhechkov. Begge har et indgående kendskab til Brunata og har gennem bestyrelsen været med til at udvælge Brunatas nye direktør.

Michael Staal har en baggrund inden for business og administration og har 30 års erfaring med kemiindustri, IT, IT-service og byggeindustri. Da den kommende direktør de seneste fem år har beskæftiget sig med sports­management, får Brunata tilmed en holdspiller i front. Michael Staal er fokuseret på at opnå resultater, nå sine mål og er som moderne leder fortaler for positiv motivation af sine medarbejdere suppleret med konstruktiv dialog.

”I fremtiden vil jeg fokusere på det store potentiale, der ligger i Brunata, og prioritere dialog og kommunikation på tværs af hele Brunata højt. Samtidig er det væsentligt for mig at sikre vores fokus på service af kunderne og afstemme forventningerne til Brunata på tværs af grænser,” siger Michael Staal.

Michael Staal tiltrådte stillingen den 1. november 2011.

 

Yderligere oplysninger:

Direktør for IT, Teknik og Marketing Christian Fischer Trollo

Tlf. 77 77 71 72, e-mail: cftbrunata.dk

Adm. Dir. Michael Staal, Brunata a/s

Tlf. 50 60 71 20, e-mail: mstbrunata.dk

Brunata a/s: www.brunata.com

 
 
 
Overlay

Brunata.dk samler statistik ved hjælp af cookies. Vi kan dog ikke se, hvem du er, hvad du hedder, eller hvor du bor. Du kan sige 'nej tak til cookies' ved at klikke her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Klik her for at acceptere brugen af cookies, Læs mere om cookies her.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at acceptere brugen af cookies,
Læs mere om cookies her.